8. februar 2025 - 31. maj 2025
Kurateret og disponeret af billedkunstnerne Anne Mette Edeltoft og Anne Maria Udsen
Udstillingen FORCE MAJEURE præsenterer relevant og engagerende samtidskunst gennem et samarbejde mellem otte danske og svenske kunstnere:
Victoria Andersson, Marieta Toneva,
Helene Aurell, Hannah Streefkerk,
Laima Puntule, Anne Mette Edeltoft,
Greger Ståhlgren og Anne Maria Udsen
Projektet udforsker forholdet mellem natur og kultur gennem en eksperimenterende dialog, der viser menneskets komplekse forhold til naturen og behovet for at passe på vores klode.
Udstillingen fokuserer på balance, identitet og håb i en tid, hvor klimakrisens eksistentielle dimension kræver forandring og tilpasning.
Naturen opleves ikke kun umiddelbart, men også gennem kulturelle traditioner og naturvidenskabelige tilgange, som kunstnerne bruger til at fortolke deres omverden. Vores længsel efter naturen og interesse for forbundethed er større end nogensinde, men kun ved at holde af naturen udvikler vi evnen og viljen til at leve i sameksistens med den.
Kunsten bruges til at kommunikere vigtige emner gennem et poetisk formsprog, der øger publikums bevidsthed og skaber dialog. Gennem medier som maleri, skulptur, kunsthåndværk og installation skabes der et kunstnerisk møde mellem to- og tredimensionelle værker.
En særlig tak til følgende fonde for støtte til udstillingen:
Dansk Tennis Fond
Knud Højgaards Fond
Mariagerfjord Kommune
Sparekassen Danmark Fonden Hobro
Kunstnerne takker følgende fonde for støtte:
Kulturrådet
Den Jyske Kunstfond
Helge Ax:son Johnsons Stiftelse
Svensk-Danska Kulturfonden
Region Norrbotten
Fondet for Dansk - Svensk Samarbejde
Billede: Victoria Andersson. Platsen, 2023. Broderi