11. marts 2023 - 10. juni 2023
Billedkunstner Arne L. Hansen (1921-2009) er repræsenteret med både maleri, grafik og skulptur i Hobro Kunstsamling. Han er også kunstneren bag det blå loft i Hobro Kirke, som med udstillingen sættes i kontekst med hans verdslige værker.
I udstillingen foldes Arne L. Hansens livsværk ud, fra de tidligere figurbilleder og den begyndende abstraktion i motiver fra bl.a. de lave klitgårde syd for Skagen, over glødende interiører fra storindustrien til lyriske abstraktioner over vind og vejr i Skagen.
Til udstillingen lånes værker fra museer og privatsamlinger, ligesom Hobro Kunstsamlings værker naturligvis indgår.
Besøg i Hobro Kirke, hvor vi ser Arne L. Hansens farvesætning og hører om tankerne bag, før vi besøger udstillingen i Kunstetagerne. Undervejs gør vi stop på Kirkepladsen for at se udsmykningen af Ejgil Westergaard, Erik Heide og Kasper Heiberg.
Gratis arrangement, mødested ved Hobro Kirke, Kirkepladsen/Adelgade.